Politik for Samarbejde
Vores mission er at støtte bedre arealforvaltning og forretningspraksis, der gavner mennesker, natur og klima. Vi diskriminerer ikke mellem kunder og partnere. Vi tilbyder vores ydelser til alle interesserede parter, der opererer inden for rammerne af vores kompetence og akkreditering – uanset størrelse, geografisk placering eller medlemskab af foreninger.
Da vi er en missionsdreven organisation, sigter vi mod at tilpasse alle vores aktiviteter til vores mission og forbeholder os retten til ikke at arbejde sammen med eller være tilknyttet organisationer, hvis aktiviteter er i direkte og alvorlig strid med visse kritiske bæredygtighedsrelaterede krav.
Hvad vi beder om
Vi har identificeret og opsummeret kritiske områder med minimumspræstationer baseret på Preferred by Nature’s Sustainability Framework, som vi forventer, at alle vores partnere og kunder forpligter sig til.
I forhold til ansvarlig forretningspraksis
- At have grundlæggende juridisk ret til at drive og udføre sine aktiviteter uden grov overtrædelse af gældende lovkrav.
- At have lovlig jordbesiddelse og jordrettigheder til at udføre aktiviteterne.
- Ikke at deltage i eller drage fordel af nogen form for bestikkelse og korruption.
I forhold til menneskers velbefindende
- Deltager ikke i eller drager fordel af børnearbejde.
- Deltager ikke i eller drager fordel af nogen former for tvangs- eller pligtarbejde, herunder nogen form for menneskehandel.
- Respekterer de grundlæggende rettigheder til foreningsfrihed på arbejdspladsen.
- Udøver eller støtter ikke aktiviteter, der er diskriminerende eller udgør chikane mod personale og leverandører, herunder migrantarbejdere.
- Tilbyder sine ansatte og arbejdere et sikkert arbejdsmiljø, hvor livet værdsættes, og hvor der er grundlæggende adgang til personlige værnemidler, førstehjælp og brandslukningsudstyr.
- Respekterer Oprindelige Folks og lokalsamfunds rettigheder som anerkendt i FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP).
I forhold til natur og miljø
- Deltager ikke i aktiviteter, der forårsager eller er relateret til omdannelse af naturlige skovområder eller andre naturlige økosystemer.
- Deltager ikke direkte eller indirekte i ødelæggelse af Høje Bevaringsværdier (High Conservation Values – HCV’er), herunder, men ikke begrænset til, bevidst deltagelse i høst, udvinding, handel eller fremstilling af materiale eller produkter, der stammer fra områder med ødelagte HCV’er.
- Forårsager ikke væsentlig miljøskade på andre måder, såsom alvorlig forurening eller ødelæggelse af naturlige økosystemer.
- Vi har defineret indikatorerne fra vores Sustainability Framework, som bruges til at evaluere overholdelsen af punkterne. De findes i bilaget til denne politik. Vi vil dog analysere hvert enkelt tilfælde individuelt og forbeholder os retten til at drage vores egen konklusion om graden af overensstemmelse med politikken i betragtning af den fulde kontekst og omstændighederne.
Hvad vi kan gøre
Preferred by Nature forbeholder sig retten til:
- nægte at samarbejde med eller servicere organisationer, der er i alvorlig strid med ovenstående krav;
- sætte begrænsninger for eller nægte at tillade sådanne organisationer at bruge vores navn eller fremføre claims relateret til os; eller
- tage afstand fra eller stoppe samarbejdet med organisationer, der overtræder ovenstående krav
For at forhindre samarbejde med virksomheder, der overtræder ovenstående, forbeholder vi os retten til at gennemføre en due diligence-proces for at indsamle oplysninger om risikoen for overtrædelse af et af ovenstående områder.
I tilfælde af igangværende forhold advarer vi organisationer om overtrædelser, som vi har identificeret, og giver rimelig tid til korrigerende handlinger. Vi fortsætter med at samarbejde med organisationer, der forpligter sig til at rette op og demonstrere korrigerende handlinger, når de får besked. Hvis organisationen ikke retter ind eller ikke kan rette ind, forbeholder vi os retten til at tage en beslutning om at dissociere os fra sådanne organisationer. Dette kan omfatte opsigelse af kontrakter eller aftaler med organisationen inden for 30 dage efter beslutningen om dissociation. I forhold til certifikatindehavere betyder det også, at certifikaterne opsiges.
Beslutninger om dissociation træffes af Preferred by Nature’s Administrerende Direktør og kan appelleres af organisationer i henhold til vores Politik for Konflikthåndtering.
Beslutning om re-associering kan tages, når organisationen viser, at den har taget hånd om de problemer, der tidligere førte til adskillelse, og har udviklet forebyggende tiltag for at undgå gentagelse af overtrædelser.
Godkendt af
Peter Feilberg
Administrerende Direktør
19. maj 2023