FSC-ekspertkurset består af to separate kurser, der dækker Forest Management (FM) og Chain of Custody (CoC) certificering. Tilmeldingsskemaet nedenfor er til FSC FM-kurset, der består af et online modul efterfulgt af fem dages intensiv holdundervisning, som dækker FSC-standarderne og systemerne for skovcertificering.
Online-delen af kurset, der består af fem forskellige moduler, som skal være afsluttet, før holdundervisningen begynder, kræver ca. tre til fire dage at færdiggøre. Denne del af kurset er til rådighed, selv for ikke-registrerede deltagere.
Undervisningen på dette kursus foregår på engelsk. Vær venligst forberedt på det, og vær sikker på at dine sprogfærdigheder er tilstrækkelige til at kunne deltage i præsentationer, gruppearbejder, diskussioner og eksamen.
Kursusgebyr og rabatmuligheder
Prisen på dette FSC CoC-kursus er 1.700 EUR ekskl. moms og indkvartering. Kursusafgiften dækker undervisning, undervisningsmaterialer og alle måltider under kurset.
Rabatmuligheder: Vi tilbyder en særlig 30% rabat for ngo'er, FSC National Initiatives og universitetspersonale og -studerende. Vi tilbyder ikke rabat til for-profit organisationer.
Indkvartering og praktiske oplysninger
Når du har tilmeldt dig til kurset, kontakter vi dig angående alle de praktiske detaljer. Omkostningerne for indkvartering vil blive føjet til din kursusfaktura (medmindre du selv organiserer din indkvartering separat).
Tilmeld dig dette kursus
Vi ser frem til at modtage din tilmelding, som gøres ved at udfylde nedenstående formular.