Kurser og undervisning i FSC-certificering
På baggrund af vores indgående kendskab til FSC-certificering tilbyder NEPCon workshops, informationsdage og kurser i FSC certificering til grupper og enkeltpersoner som har interesse i emnet.
Vi følger udviklingen tæt og kan levere fuldt opdateret information om et system, der er i rivende udvikling. Vores undervisere har gennem deres arbejde med certificering opnået en unik forståelse af, hvad certifieringsprocessen indebærer i praksis, og er grundigt inde i alle aspekter af FSC-certificering.
I takt med at FSC-systemet vinder frem begynder mange i og udenfor erhvervslivet at få behov for en større viden om systemet. De grupper der oftest efterspørger kurser og opdateret information er medarbejdere i certificerede virksomheder eller skovejendomme, virksomheder som overvejer certificering, personer der ønsker at kvalificere sig til at arbejde med certificering, FSC’s nationale arbejdsgrupper og NGOer.
Vi tilbyder skræddersyede kurser og informationsdage på efterspørgsel, og fra tid til anden arrangerer vi bredere kurser der er åbne for tilmelding. Kurserne annonceres her på hjemmesiden.
UNDERVISNINGSKONCEPT
Vores team af undervisere består af NEPCon’s ledende auditors og logoeksperter. Vi kan tilbyde undervisning på højt niveau på følgende sprog: Dansk, engelsk, russisk, polsk, estisk, lettisk og litauisk. Kursusprogrammet og materialerne er baseret på et koncept udviklet af NEPCon’s certificeringspartner the Rainforest Alliance, som vi har tilpasset til forholdene i Skandinavien, Østeuropa og Rusland.
Med udgangspunkt i kundens behov kan vi tilbyde kurser af en varighed fra et halvdags seminar eller en informationsdag til et komplet 5-dages kursus, der omfatter alle de vigigste aspekter af certificering.
Basismodul
Et grundlæggende all-round modul med introduktion til FSC-certificering. Her gennemgås FSC’s baggrund og historie, grunlæggende aspekter af certificering, auditoren og evalueringsholdets kvalifikationer og opgaver, evaluerings- og auditprocesserne, samt regler for anvendelse af FSC’s varemærker.
Modul Skovcertificering
Undervisningen i skovcertificering giver deltagerne en grundig forståelse af FSC’s globale principperog kriterier samt nationale standarder. Kurset omfatter også gruppearbejde, udarbejdelse af certificeringsrapport inklusive formulering af krav til ejendommen, samt andre relevante emner. Skriftlige øvelser og en fiktiv feltevaluering af et skovområde har vist sig at være vigtige læringsredskaber. Det fulde modul strækker sig over 3 dage.
Chain of custody og controlled wood certificering
Deltagerne i vores specialiserede kursusmoduler om controlled wood og sporbarhedscertificering vil blive præsenteret med de releante standarder og krav. Dette kombineres med øvelser, som giver deltagerne mulighed for at lære de tilhørende praktiske færdigheder. Modulet, som varer 2 kursusdage, kan efter ønske splittes op i separate moduler, hvor de to emner behandles hver for sig.
HVIS I ØNSKER ET KURSUS
I er meget velkomne til at kontakte leder af NEPCon i Skandinavien Michael Krüger Jakobsen (mkj@nepcon.net, mobil + 45 2124 3852) eller NEPCon’s kursusleder Inga Külmoja (ik@nepcon.net) med jeres spørgsmål og ønsker til kursusforløb/undervisning for jeres medarbejdere.
Kursusprisen varierer i forhold til varigheden og kompleksiteten af den ønskede undervisning. Vi fremsender gerne et tilbud der svarer til jeres specifikke ønsker. På vore åbne kurser reserverer vi normalt et antal gratis eller prisreducerede pladser til NGO repræsentanter.
Bemærk venligst at underviserne er vores højt kvalificerede og travle FSC-auditors. Det er derfor som regel nødvendigt at booke kurser og informationsdage i god tid! |