bæredygtig brug af naturresourcer
Ekspertise og rådgivning
NEPCon har igennem mere end 10 år arbejdet med internationale, donor-financierede projekter om skov- og naturforvaltning, og har været helt eller delvist ansvarlig for implementeringen af ca. 20 større projekter. Vores projekter er bl.a. financieret af Verdensbanken og EU samt nationale institutioner og fonde.
Vores mål er at levere professionel rådgivning af høj kvalitet og dermed opnå de bedst mulige resultater i den givne kontekst. Via intern kvalitetssikring og projektopfølgning sikrer vi, at opgaverne løses til tiden og på et højt fagligt niveau. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde med lokale organisationer og fagfolk for at sikre resultater, som kan gøre en positiv og langsigtet forskel for lokalbefolkninger og miljøet.
Vi har stor erfaring med udvikling, implementering og evaluering af projekter om forvaltning af naturressourcer. Vi leverer også research og baggrunds-analyser indenfor vores ekspertiseområder.
vores Kernekompetencer
- Bæredygtig skovdrift
- Certificering af skov og træindustri
- Ulovlig hugst og EU's FLEGT proces
- Beskyttelse af biodiversitet
- EU's Natura 2000 netværk
- Anvendelse af ikke-tømmer skovprodukter
- Kommunikation og bevidstgørelse
- Kapacitetsopbygning af myndigheder og organisationer
- Støtte til NGOer og lokalsamfund
samarbejde med nepcon
NEPCon samarbejder med et netværk af selvstændige, højt kvalificerede konsulenter såvel som med partnerorganisationer. Hvis du er interesseret i at arbejde som rådgiver hos NEPCon eller søger samarbejde med os om en opgave er du velkommen til at kontakte projektkoordinator Jan Peter Feil på jpf@nepcon.net.
|