Vælg sprog:


Nyhedsbrev 

medarbejder til certificerings- og konsulentopgaver

7. juni 2007

NEPCon Danmark søger en medarbejder til at varetage PEFC og FSC revision af danske skovejendomme og træindustrier samt andre konsulentopgaver. Vi søger en person med gode skovbrugsfaglige kompetencer samt erfaring med træindustri og indenfor skov- og naturforvaltning.

Kvalifikationer:

  • Skov- og landskabsingeniør, forstkandidat eller tilsvarende
  • Flydende dansk og engelsk
  • Gode kommunikationsevner
  • Villig til at rejse hovedsageligt i Danmark, men også udenlands
  • God til at arbejde systematisk og individuelt
  • Tro på skovcertificering som en måde til at forbedre forvaltingen af verdens skove
  • Kendskab til PEFC og FSC certificering en fordel
  • Kendskab til ISO certificering en fordel.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job relateret til skovforvaltning og træindustri
  • International efteruddannelse i PEFC og FSC revision
  • Gode muligheder for karriereudvikling indenfor NEPCon og relaterede organisationer
  • Løn efter kvalifikationer og præstation.

For yderligere oplysninger kontakt: Michael K. Jakobsen, email: mkj@nepcon.net, mobil 2124 3852.

Kandidater bedes sende ansøgning og CV på engelsk senest den 20. juli 2007 til mkj@nepcon.net.

NEPCon udbyder i samarbejde med vores partnere Rainforest Alliance og BMG Trada Certifiering PEFC og FSC certificering i Skandinavien, Østeuropa og Rusland. Et internationalt team af 21 fast ansatte medarbejdere koordinerer revisionen af omkring 13 millioner ha certificeret skov og 400 kunder indenfor træindustri og træhandel.