Controlled wood certificering for træ- og papirindustrier
NEPCon tilbyder tredjeparts evalueringer, som tillader virksomheder at anvende betegnelsen 'FSC Controlled Wood på deres materiale. Dette er relevant for virksomheder, som ønsker at forhandle eller forarbejde produkter med dokumentation for, at træet ikke kommer fra kontroversielle kilder.
Controlled wood skal opfylde følgende kriterier: 1) Materialets oprindelse skal være kendt, og 2) Træet må ikke komme fra kilder, som FSC har klassificeret som kontroversielle. FSC-systemet har defineret fem kategorier af kontroversielt træ:
- Ulovligt fældet træ
- Træ, der er fældet i modstrid med lokalbefolkningens traditionelle rettigheder eller borgerrettigheder
- Træ fra skove, hvor vigtige sociale, natur- eller kulturværdier trues af skovdriften
- Træ fra skove, der er under konvertering til plantager eller anden jordanvendelse
- Træ fra skove, hvor der plantes genetisk modificerede træer (GMO-træer).
fordele ved controlled wood certificering
Controlled wood certificering giver ikke adgang til at anvende FSC's logo, men tillader virksomheden at viderebringe FSC's controlled wood betegnelse til FSC-certificerede købere, som blander controlled wood materiale med certificeret materiale.
Controlled wood er vigtigt i FSC-systemet, fordi det kan indgå i FSC-certificerede ’mixed sources’ produkter, hvor kun en del af produktet består af FSC-certificeret træ. Mangel på 100% certificeret træ skaber i mange tilfælde en efterspørgsel på FSC controlled wood.
Derudover kan controlled wood certificering bruges som første trin i en proces, der fører frem til FSC-certificering. Med et Controlled Wood certifikat på plads har virksomheden et godt grundlag for at opnå FSC-certificering når dette bliver relevant.
kom i gang med controlled wood certificering
Hvis det på forhånd er klart at jeres virksomhed har behov for controlled wood certificering kan I udfylde et ansøgningsskema. Hvis I ønsker at vide mere om controlled wood er I velkomne til at kontakte os eller downloade SmartWood's guide.
Søg om certificering
Kontakt NEPCon
|