Vælg sprog:


sporbarhedscertificering

 
Virksomheder og offentlige indkøbere kræver i stigende grad garanti for, at træet i træbaserede produkter hidrører fra ansvarlig skovdrift. Der er oftest tale om mærkningsordninger som FSC eller PEFC, som er de to mest udbredte, internationale systemer til skovcertificering. Systemerne indebærer, at leverandører i hele handelskæden er omfattet af den relevante form for sporbarhedscertificering.

Hvad er sporbarhedscertificering?

Sporbarhedscertificering sker på baggrund af standarder fastsat af den relevante certificeringsordning. Standarderne omfatter bl.a. krav om dokumentation for oprindelse af indkøbt materiale, intern sporing af certificeret materiale samt procedurer for registrering af køb eller salg af certificerede produkter. Sporbarhedscertificering kaldes også Chain of Custody eller CoC certificering.

Med sporbarhedscertificering er det muligt at fremstille produkter, der udelukkende fremstilles af certificeret råtræ, eller blandingsprodukter sammensat af certificeret og ikke-certificeret råtræ samt evt. genbrugsmaterialer.

Certificeringsløsninger

NEPCon tilbyder tredjeparts evalueringer, der giver adgang til sporbarhedscertificering i henhold til såvel FSC's som PEFC's standarder. Sporbarhedscertificering giver mulighed for at sælge produkter som FSC- eller PEFC- certificerede. Samtidig giver certifikatet ret til at anvende ordningernes varemærker direkte på certificerede produkter eller i forbindelse med markedsføring. 

Sporbarhedscertificering efter flere systemer giver adgang til en større del af markedet for certificerede produkter. For virksomheder, der ønsker såvel FSC- som PEFC-certificering, kan vi tilbyde en servicepakke til en reduceret total pris. Sporbarhedscertificering kan også kombineres med ISO-certificering efter ISO's standarder for miljø- eller kvalitetsledelse (ISO 14001 og ISO 9001). 

Større virksomheder kan have interesse i multi-site certificering, der giver mulighed for at ét certifikat omfatter flere enheder, evt. i flere lande. For mindre virksomheder kan vi tilbyde gruppecertificering, hvor omkostninger og arbejdsbyrde forbundet med certificering deles af gruppens medlemmer.


Udover FSC og PEFC sporbarhedscertificering leverer NEPCon en række andre ydelser, der består af rådgivning eller verifikation vedrørende træprodukters oprindelse og dokumentation herfor. Det kan eksempelvis dreje sig om controlled wood certificering, verifikation af lovlighed samt benchmarking.

Vores kompetencer

Med over 70 skandinaviske CoC-kunder har NEPCon en stærk lokal forankring i Norden. Samtidig har vi gennem vores strategiske partnerskaber adgang til et vidt forgrenet internationalt netværk. Dertil kommer et godt branchekendskab indenfor træ- og papirindustri samt træbaseret handelsvirkomhed. Vi kan dermed levere service af høj professionel kvalitet til alle typer af virksomheder.   

Mere om: