Controlled Wood certificering for skovejendomme
NEPCon tilbyder i samarbejde med the Rainforest Alliance tredjeparts controlled wood evalueringer, som fører til FSC controlled wood certificering af skovejendomme.
Et Controlled Wood certifikat viser, at skovdriften foregår på lovlig vis og at der ikke anvendes stærkt kontroversielle driftsmetoder, som er i modstrid med lokalbefolkningens rettigheder eller som bringer vigtige natur- og kulturværdier i fare.
hvad er controlled wood?
Controlled wood skal opfylde følgende kriterier:
1) Træets oprindelse skal være kendt
2) Træet må ikke komme fra kilder, som FSC har klassificeret som kontroversielle.
FSC-systemet har defineret fem kategorier af kontroversielt træ:
- Ulovligt fældet træ
- Træ, der er fældet i modstrid med lokalbefolkningens traditionelle rettigheder eller borgerrettigheder
- Træ fra skove, hvor vigtige sociale, natur- eller kulturværdier trues af skovdriften
- Træ fra skove, der er under konvertering til plantager eller anden jordanvendelse
- Træ fra skove, hvor der plantes genetisk modificerede træer (GMO-træer).
Fordele ved controlled wood certificering
Controlled wood certificering giver ikke adgang til at anvende FSC's logo, men giver til gengæld mulighed for at viderebringe FSC's controlled wood betegnelse til FSC-certificerede købere, som blander controlled wood materiale med certificeret materiale.
Controlled wood er vigtigt i FSC-systemet, fordi det kan indgå i FSC-certificerede ’mixed sources’ produkter, hvor kun en del af produktet består af FSC-certificeret træ. Mangel på 100% certificeret træ skaber i mange tilfælde en efterspørgsel på FSC controlled wood.
Derudover kan controlled wood certificering fungere som første trin i en proces, der fører frem til FSC-certificering. Med et Controlled Wood certifikat på plads har ejendommen et godt grundlag for at opnå FSC-certificering når dette bliver relevant. Ejendomme, som har et langsigtet mål om at blive FSC-certificerede, kan ofte med fordel kombinere en FSC præ-evaluering med en Controlled wood-evaluering.
kom i gang med controlled wood certificering
Hvis det på forhånd er klart at din ejendom har behov for controlled wood certificering kan du udfylde et ansøgningsskema. Hvis du ønsker at vide mere om mulighederne er du velkommen til at kontakte os.
Søg om certificering
Kontakt NEPCon
|