Vælg sprog:


skovcertificering - processen


Troværdig skovcertificering finder sted på baggrund af en uafhængig tredjeparts evaluering af skovdriften ifølge anerkendte certificeringsstandarder som FSC og PEFC. Standarderne omfatter økonomiske, sociale og miljømæssige kriterier som ejendommen skal opfylde. 

Hvis evalueringen er positiv, udstedes et skovdriftscertifikat med en gyldighedsperiode på 5 år. Hvis ejendommen ønsker at sælge sit tømmer som certificeret, er der desuden behov for et sporbarhedscertifikat. I de tilfælde, hvor ejendommen ikke selv forarbejder træet, er sporbarhedskravene relativt simple, og der udstedes som regel ét certifikat, som omfatter såvel skovdrift som sporbarhed. 

processen

En skovdriftsevaluering omfatter interesssenthøring, dokumentgennemgang, feltbesøg i skoven samt interviews med personalet.  Certificeringsprocessen kan variere lidt afhængig af ejendommens specifikke forhold, men finder typisk sted i følgende trin:

A. Ansøgning
1. Ejendommen kontakter NEPCon som hjælper med at afklare ejendommens præcise behov for certificering. 
2. Ejendommen udfylder en ansøgningsformular om certificering.
3. På grundlag af oplysninger som ejendommen har opgivet, udarbejder NEPCon et tilbud på certificeringsprocessen. 

B. Evaluering
4. NEPCon inviterer relevante organisationer og personer til at deltage i interessenthøring senest 30 dage forud for feltbesøget. 
5. Ejendommen fremsender al relevant dokumentation.  
6. NEPCon's evalueringshold aflægger feltbesøg på ejendommen, hvorunder såvel den praktiske drift som dokumentation gennemgås, og medarbejdere interviewes. 

C.  Rapport og certificering
7. På grundlag af resultater fra feltbesøget, inputs fra interessenter samt ejendommens kommentarer udarbejdes en evalueringsrapport. 
8. I FSC systemet gennemgås rapporten af en uafhængig ekspert, og den gennemgår desuden et internt kvalitetstjek. 
9. Rapporten fremsendes til godkendelse hos den relevante akkrediterede partnerorganisation - the Rainforest Alliance for FSC evaluering og BMG Trada Certifiering AB for PEFC evaluering.
10.  På baggrund af NEPCon's certificeringsrapport træffer den akkrediterede organisation endelig beslutning om certificering. Ved en positiv bedømmelse udstedes et certifikat.

Ejendomme under FSC certificering vil modtage en certificeringskontrakt fra Rainforest Allliance. Efter at ejendommen har underskrevet og sendt kontrakten vil den modtage certifikatet, kontraktkopi, endelig evalueringsrapport samt FSC's Brand Pack CD, som indeholder grafisk materiale til anvendelse af FSC's logo.  

Ejendomme under PEFC certificering vil fra BMG TRADA Certifiering AB modtage såvel certifikat som et dokument, der beskriver betingelserne for at opretholde certifikatet. 

MANGler i overholdelse af standarderne

Hvis evalueringsholdet konstaterer en afvigelse fra de relevante standarder, udstedes et såkaldt krav om korrigerende handling (Corrective Action Request eller CAR). The FSC and PEFC system both operate with these concepts, however the exact PEFC procedures for classifying and dealing with non-compliances may vary from country to country. 

FSC systemet opererer med to slags afvigelser og CARs - større og mindre.  

Større CARs udstedes i tilfælde af afvigelser, som er så alvorlige at de indebærer brud på et eller flere certificeringskriterier. Ejendommen kan ikke certificeres, før evalueringsholdet har verificeret at manglerne effektivt er blevet imødegået.

Mindre CARs udstedes på grundlag af konstaterede mindre afvigelser. Mindre CARs skal typisk være opfyldt inden den næste årlige audit, hvor opfyldelsen vil blive verificeret.