Vælg sprog:


certificeringspartnere


NEPCon udbyder certificeringsydelser i tæt samarbejde med partnere, som opretholder den nødvendige akkreditering indenfor de relevante systemer. Vores certificeringspartnere er the Rainforest Alliance (FSC) og BMG TRADA Certifiering AB (ISO og PEFC).

The Rainforest Alliance

The Rainforest Alliance's mission er at beskytte økosystemer,  mennesker og natur ved at skabe forandring i  jordanvendelsen samt i ervhervslivets og forbrugernes adfærd.   

The Rainforest Alliance er akkrediteret af FSC og  verdens største udbyder af FSC skovcertificering. Organisationen etablerede i 1989 SmartWood programmet, der i dag har dannet ramme for FSC-certificering af mere end 40 milioner hektar skov. The Rainforest Alliance har certificeringskunder i knap 60 lande. SmartWood opretholder desuden mere end 1000 FSC sporbarhedscertifikater verden over.

NEPCon er SmartWood programmets officielle repræsentant i Skandinavien, Østeuropa og Rusland.

Mere om the Rainforest Alliance: www.rainforest-alliance.org.

BMG Trada Certifiering AB

BMG TRADA Certifiering AB er en svensk virksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at forbedre en række kvalitetsaspekter og øge deres konkurrenceevne gennem certificering.

BMG TRADA Certifiering AB er akkrediteret til at gennemføre PEFC og ISO certificering. BMG Trada har en bred certificeringsportefølje, der udover skovcertificering omfatter ISO 14001, ISO 9001, arbejdsmiljø og levnedsmiddelcertificering. 

NEPCon har indgået partnerskabsaftaler med BMG TRADA om såvel PEFC-certificering som ISO-certificering. Aftalerne indebærer, at NEPCon fungerer som BMG TRADA's kompetencecenter indenfor certificering af skovdrift og træindustri.
 
Mere om BMG TRADA Certifiering AB: www.bmgtradacert.se.