Vælg sprog:


Nyhedsbrev 

Individuel PEFC-certificering af WEFRI A/S

12. januar 2012

WEFRI har gennem en periode haft Frijsenborg PEFC certificeret gennem en paraplyorganisation, men ønsker nu at opnå et individuelt PEFC certifikat. NEPCon gennemfører derfor hovedevaluering af WEFRI A/S' forvaltning af Frijsenborgs skovarealer den 27. januar 2012.

Distriktsleder for Frijsenborg Carsten Bjerre siger: ”Vi har gennem en periode været PEFC certificeret, og ønsker at være en samarbejdspartner, når det handler om at kunne levere PEFC certificeret råtræ til vores kunder”.
 
”Det er positivt at WEFRI - Danmarks største private skovejer - ønsker at forsætte certificeringen af Frijsenborg for at understøtte og dokumentere en bæredygtig og ansvarlig skovdrift”, lyder en kommentar fra Per Lynge Jensen, ledende PEFC auditor og ekspert i skovcertificering hos NEPCon.

Kommentarer er velkomne

Som led i hovedevalueringen indkaldes kommentarer til driften af Frijsenborg under WEFRI A/S. Hvis du har interesse i WEFRI A/S’s skovforvaltning, er du velkommen til at fremsende dine kommentarer til NEPCon. 

Du kan bidrage med dine kommentarer ved at kontakte ledende auditor Per Lynge Jensen enten pr. mail, post eller telefon.

E-mail: plj@nepcon.net
Postadresse: NEPCon, Guldsmedgade 34, 1. sal., 8000 Aarhus C.
Mobiltlf: 6168 8071

Om PEFC certificering i Danmark

Det danske PEFC certificeringssystem er et system til certificering af bæredygtig skovdrift, som har til formål at dokumentere og fremme en bæredygtig forvaltning af skovene.
Certificering af skovdriften under det danske system er bygget op omkring de 6 Helsinki-kriterier, Lissabonresolutionen og de danske operationelle retningslinjer for bæredygtig skovdrift. Yderligere information om PEFC’s danske retningslinjer og det danske PEFC certificeringssystem kan findes på www.pefc.dk.