Vælg sprog:


Nyhedsbrev 

Dønnerup A/S fonyer sin PEFC certificering

6. maj 2011

Efter knap 5 års PEFC-certificering skal driften af de certificerede skove, der administreres af Dønnerup A/S, gennemgå et nyt hovedeftersyn. NEPCon vil i henhold til certificeringsreglerne gennemføre fornyet PEFC hoved-evaluering af Dønnerup A/S' forvaltning af de certificerede arealer den 23. maj 2011.

”Dønnerup A/S har gennem de seneste knap 5 år opretholdt sin PEFC-certificering ved at sikre overensstemmelse med kravene i PEFC’s skovstandard for bæredygtig skovdrift. Som del af den seriøse indsats har Dønnerup fulgt effektivt op med forbedringer, når vi har konstateret afvigelser”, fortæller Per Lynge Jensen, skovansvarlig i NEPCon.

”Gennem hele perioden har vi årligt aflagt besøg i Dønnerup A/S skove, hvor vi bl.a. har efterprøvet, om natur- og kulturværdier er registreret, om driften tager hensyn til værdierne, og om der foregår en skånsom skovdrift efter PEFC’s krav".

Dønnerup A/S ejer og administrerer skove, der hører under Dønnerup Gods og Rangle Mølle.

Kommentarer er velkomne

Som led i den nye hoved-evaluering indkaldes kommentarer til driften af Dønnerup A/S' skove. Hvis du har interesse i forvaltningen af disse skove, er du velkommen til at fremsende dine kommentarer til NEPCon's ledende auditor Per Lynge Jensen, email plj@nepcon.net, mobil: +45 6168 8071.