Hold huset varmt med FSC-mærket isolering
25 September 2009
Thermocell Denmark og søsterselskabet Danish Wood Insulation (DWI) er Danmarks første producenter af FSC-certificeret træfiberisolering. Det betyder, at man nu kan isolere sit hus med omtanke for verdens skove, for indeklimaet og for miljøet.
Voksende interesse for miljøvenlig isolering
Danskerne er i stigende grad opmærksomme på, hvor effektiv isoleringen til deres bolig er, og hvilken oprindelse den har.
Den FSC-certificerede isolering fra Thermocell og DWI imødekommer med de nye produkter kundernes forventing om højere energi effektivitet, samtidig med at FSC-mærket viser at produkterne støtter op om bæredygtig skovdrift. Produktet er et naturmateriale som er behageligt at anvende - og så kan det genanvendes.
Gammel tradition
Brug af træfibre tíl isolering af huse er i virkeligheden en flere hundrede år gammel tradition i Skandinavien og Nordamerika. I Skandinavien begyndte man først i 1980'erne igen at få øjnene op for potentialet i denne form for naturligt isoleringsmateriale.
Løsuld eller isoleringsmåtter
De FSC-certificerede træfibre produceres både som løsuld og som formstabile måtter med handelsnavnet Feelingwood.
Den løse træuld indblæses af uddannede isolatører i vægge, tagkonstruktioner mv.
Produktet forhandles af Thermocell.
Feelingwood isoleringsmåtterne kan anvendes af både håndværkere og private. Måtterne forhandles af Danish Wood Insulation.
Læs mere om Thermocell - løsuld her: www.thermocell.dk
Læs mere om FeelingWood – måtterne her: www.feelingwood.com
Thermocell og Danish Wood Insulation er begge FSC-certificeret af Rainforest Alliance på grundlag af en FSC sporbarheds evaluering gennemført af NEPCon. Thermocell Denmark A/S har FSC-certifiikat nr. SW-COC-004350, mens Danish Wood Insulation ApS har FSC-certifikat nr. SW-COC-004351.
Kilde: Pressemeddelelse fra Thermocell |