Vælg sprog:


Nyhedsbrev 

Søren Dürr Grue skal udvikle NEPCon i EU

7. juli 2009 

 

NEPCon’s topledelse omfatter nu også Søren Dürr Grue, Chief Operational Officer (COO) med ansvar for forretnings- or organisationsudvikling i EU-landene.

certificering - en god satsning under finanskrisen

Søren Dürr Grue ser frem til de kommende udfordringer: “Den høje vækst på markedet for certifcering af skov- og træprodukter, som vi har set de senere år, er overraskende nok fortsat på samme niveau uanset den globale finanskrise", siger han.

“Købere af træbaserede produkter søger nemlig stadig i stigende grad den garanti for ansvarlig træproduktion, som uafhængig og troværdig skovcertificering giver. Samtidig trækker både EU-politik, amerikansk lovgivning i samme retning. det gælder også den danske offentlige indkøbspolitik for træprodukter, der fokuserer meget på FSC- og PEFC-certificering. I denne situation kan vi hjælpe virksomhederne med at differentiere sig på markedet og komme ud af den globale krise styrket på mere end én måde”.

virksomheder vil have mere end profit

Søren Grue's har tilbragt flere år i rollen som sekretariatsleder af FSC-Danmark. I løbet af denne tid fokuserede han med succes på at markedsføre FSC-ordningen i erhvervslivet.

“Det er min oplevelse at mange virksomheder søger mere end bare profit. De søger også veje til at gøre en positiv forskel - selvfølgelig helst uden at gå på kompromis med bundlinjen", siger Grue.


“Nu peger en række undersøgelser på at det er blevet en god forretning at satse bæredygtigt, og samtidig har certificering også en klar intern værdi. Hvert eneste certificerede firma gør sit til at støtte verdens skove, og denne positive tilgang værdsættes ikke kun af firmaets kunder, men ofte også af medarbejderne. Vores opgave er at sikre, at certificerings-processen forløber så effektivt som muligt, samtidig med at vi beskytter ordningen ved at opretholde en høj kvalitet".  

Søren Grue blev ansat i NEPCon sidste år som Klimaprogramleder og sporbarheds auditor. I løbet af hans tid i NEPCon har hans kolleger lært at sætte pris på hans venlige omgangsform, tekniske indsigt og store  idérigdom.  “Søren Grue har vist en god evne til at skabe fremdrift når det handler om at forbedre vores kundeservice", siger NEPCon's direktør Peter Feilberg.

Søren Dürr Grue er bosat i Danmark. Han kan nu se frem til at tilbringe mere tid i udlandet for at supervisere og støtte udviklingen af NEPCon's aktiviteter i EU. NEPCon har p.t. aktiviteter i over 15 EU-lande.

artikler om samme emne