NEPCon vokser i takt med FSC markedet
5 juli 2009
Fra den 1. juli 2009 overtager NEPCon ledelsen af Rainforest Alliance's SmartWood skovprogram i hele Europa såvel som Rusland, Israel og Tyrkiet. Ændringen sker på baggrund af fortsat høj vækst indenfor FSC certificering af skov- og træindustrier.
Vækst trods økonomisk krise
"Efterspørgslen på FSC-certificering og relaterede serviceydelser vokser hurtigt selv midt under den globale økonomiske krise", siger NEPCon's direktør Peter Feilberg. "Alene i løbet af årets første kvartal har der været en global vækst på 10% i antallet af FSC sporbarhedscertifikater globalt - og i nogle europæiske lande er væksten oppe på over 15%".
"Vores mål er at levere en høj servicekvalitet som hjælper vores kunder med at imødekomme kravene på verdensmarkedet for certificerede produkter. Vi ønsker at forbedre certificeringsprocessen til glæde for vores kunder.
Vi vil også videreudvikle vores øvrige serviceomårder, som f.eks. verifikation af lovlighed og CO2-reduktion. Vi vil også i højere grad fokusere på markedsadgang for vores kunder samt sikre vores kunder adgang til relevant information, bl.a. via vores nyhedsservice".
merærdi for certificerede virksomheder
"vi forsøger også at finde veje til at tilføre FSC-certificeringen ydeligere værdi for vores kunder", siger Feilberg. "Som Rainforest Alliance-paretnere kan vi f.eks. tilbyde vores FSC-certificerede kunder at anvende det eksklusive Rainforest Alliance Certified logo sammen med FSC-logoet".
Rainforest Alliance Certified mærket er allerede veletableret som et globalt kvalitetsstempel for ansvarlig drift af land- og skovbrug. Bl.a. McDonald’s, Chiquita og Kraft Foods (med Lipton Te) har valgt at samarbejde med Rainforest Alliance, på grundlag af den positive effekt af organisationens arbejde med certificering af tropiske landbrug samt skovbrug verden over.
vesteuropa: Samme hold, bedre service
FSC/ Rainforest Alliance certificerede virksomheder i Europa vil fremover blive certificeret af NEPCon og dermed få glæde af de udvidede og forbedrede serviceydelser. Virksomheder der før blev administreret af Rainforest Alliance, vil naturligvis bevare deres eksisterende certifikat og vil i øvrigt være i kontakt med de samme FSC-auditorer som tidligere.
Som led i ændringen overgår følgende nøglepersoner fra the Rainforest Alliance til NEPCon: David Hadley Garcia, Leticia Calvo Vialettes, Mateo Cariño Fraisse and Maria Rodriguez Gismero.
Overgangen begyndte allerede i februar i år, da NEPCOn overtog forvaltningen af Rainforest Alliance's skovprogram i 14 nye europæiske lande. Alle NEPCon-kunders FSC-certifikat vil fortsat blive udstedt og opretholdt af Rainforest Alliance.
Certificeringsdata nævnt i denne artikel er hentet fra FSC-Denmark.
ANDre nyheder om samme emne
|