nyt redskab til risikovurdering ved indkøb af træ
18 September 2008
Det er nu muligt at hente gratis on-line information om risikoen for at købe træ fra kontroversielle kilder som f.eks. ulovlig skovdrift, i de enkelte lande. NEPCon har sammen med Rainforest Alliance og FSC udviklet hjemmesiden Global Risk Assessment, som indeholder data fra over 150 lande.
Hjemmesiden omfatter alle lande i verden, som har et skovareal på mindst 100.00 hektar, og risikovurderingerne er foretaget for hvert land som helhed. Efterhånden som mere information bliver tilgængelig vil systemet blive videre udviklet til også at omfatte information for de enkelte regioner og delområder i et land.
Der er behandlet 5 forskellige risikoelementer, som udgør FSC's definition på kontroversielle kilder til træ, og man kan klikke sig frem til information om hvert risikoelement separat. Det forventes, at hjemmesiden vil blive flittigt anvendt af en lang række interessenter såvel som virksomheder med et kombineret FSC sporbarheds- og controlled wood certifikat. Vi søger i øjeblikket sponsorer til hjemmesidens videre udvikling.
Risikovurdering - vigtigt i fsc-systemet
FSC systemet tillader virksomheder at blande FSC-certificeret med ikke-certificeret materiale i de såkaldte 'FSC-mixed´ produkter. Dog skal det ikke-certificerede træ stamme fra ikke-kontroversielle kilder, ifølge FSC's regler for kontrolleret træ (FSC-STD-40-005). Ikke-kontroversielle kilder er ifølge FSC:
- Ulovligt fældet træ
- Træ der er fældet i strid med traditionelle rettigheder eller borgerrettigheder
- Træ fra skove, hvor store bevaringsværdier (sociale, kulturelle eller biologiske) trues af skovdriften
- Træ fra skove, der er under konvertering til plantage eller anvendelse
- Træ fra skove hvor der plantes from forests in which genetisk modificerede træer.
Risikovurdering af de områder, hvor træet indkøbes, er en vigtig komponent i FSC's Controlled Wood system. Systemet stiller specifikke krav om risikovurdering. Erfaringen har dog vist, at mange virksomheder har vanskeligt ved at udarbejde risikovurderingen, primært fordi der mangler relevante data eller fordi det er svært at finde de eksisterende data.
giv dit input
Den første version af hjemmesiden er nu offentliggjort, og vi opfordrer alle til at kommentere på den. Hjemmesiden kan ses på http://gra.nepcon.net/. Du kan bidrage med dine kommentarer via vores online spørgeskema. Du er også velkommen til at sende dine kommentarer via mail til NEPCon's projektkoordinator Roman Polyatchenko, e-mail rp@nepcon.net. Det er muligt at fremsende kommentarer og input frem til den 15. oktober.
Den videre udvikling
For nogle af de anvendte indikatorer er informationen mangelfuld, og vi håber at kunne supplere med mere information efterhånden som flere data bliver tilgængelige. I den sammenhæng spiller input fra alle interessenter med adgang til eller viden om kilder til information en meget væsentlig rolle. Vi håber på rigtig mange bidrag, så hjemmesiden kan blive et så nyttigt redskab som muligt - til gavn for verdens skove.
FSC opfordrer certificerede virksomheder til at anvende informationen på hjemmesiden allerede nu. FSC vil løbende vurdere om hjemmesidens data er tilstrækkeligt som eneste indgang til en risikovurdering i forbindelse med Controlled Wood risikovurderinger.
Støt Global Risk assessment hjemmesiden
NEPCon har hidtil financieret udviklingen af hjemmesiden, men vores non-profit midler er begrænsede. Vi søger i øjeblikket sponsorer til den videre udvikling af såvel indhold som brugerflade og design. Hjemmesiden har en stor potentiel brugerflade og synlighed på nettet, og med tilstrækkelige midler kan projektet gøre en væsentlig forskel for verdens skove og de mennesker der lever i og af dem. Hvis I ønsker at støtte Global RIsk Assessment projektet kan I kontakte Anne-Sofie Forfang på asf@nepcon.net. |